Socialstyrelsen
Sjældne Handicap

- find mere viden om sjældne handicap på socialstyrelsen.dk/handicap/sjaeldnehandicap

PDF-udskrift

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9

Multipel karboxylase mangel




Andre betegnelser: Biotinidase mangel, Holokarboxylase syntase defekt
Beskrivelse 
Introduktion

Multipel karboxylase mangel er en gruppe arvelige stofskiftesygdomme, hvor kroppen enten ikke kan anvende eller genanvende vitaminet biotin. Man har indtil videre identificeret to sygdomme i denne gruppe, nemlig biotinidase mangel og holokarboxylase syntase defekt. Ubehandlet kan sygdommene være livstruende eller føre til alvorlige neurologiske symptomer. Indledes den medicinske behandling tidligt, kan komplikationer undgås.

Symptomer

De to sygdomme i denne gruppe har lignende symptomer. Det er dog forskelligt, hvornår symptomerne viser sig. Ved holokarboxylase syntase defekt viser symptomerne sig oftest ved fødslen eller inden for de første uger efter fødslen. Derimod viser symptomerne sig som regel først nogle eller mange måneder efter fødslen ved biotinidase mangel. Derfor kaldes sygdommene også hhv. infantile (early-onset) og late-onset multipel karboxylase mangel.

Ubehandlet ses følgende symptomer og komplikationer: Syreophobning i blodet, herunder laktacidose, ofte som del i stofskiftekrise, som kan føre til koma, forskellige hjernelidelser, muskelsvækkelse, kramper samt Leighs syndrom. Desuden ses ofte diverse hudlidelser, hårtab (alopecia) og høretab.

Sygdommene fører ubehandlet til motoriske forstyrrelser, udviklingshæmning samt tab af syn og hørelse.

Biotinidase mangel findes i en svær (eng.: profound) og en i en mindre svær (engl.: partial) variant. Ved sidstnævnte er symptomerne mildere, og i nogle tilfælde kommer sygdommen kun til udtryk, når personen udsættes for belastning eller ved udtalt mangel på biotin i maden på biotin.

Årsag

Biotinidase mangel skyldes en mutation i BTD-genet, der styrer produktionen af enzymet biotinidase. Dette enzym er afgørende for, at vi kan udvinde vitaminet biotin fra den mad, vi spiser. Desuden er enzymet nødvendigt for kroppens genbrug af biotin. Biotin spiller en væsentlig rolle i vores stofskifte, dvs. for omsætningen af fedtstoffer, proteiner og kulhydrater. Mutationen gør, at kroppen ikke har tilstrækkelig med enzymet biotinidase til i fornøden grad at spalte biotin fra de proteiner, som dette vitamin er bundet til. Et for lavt niveau af biotin betyder, at man ikke i tilstrækkelig grad kan omsætte næringsstoffer, fordi vitaminet ikke er tilgængeligt for de enzymer (de såkaldte karboxylaser), som er afhængige af biotin.

Holokarboxylase syntase defekt skyldes en mutation på HLCS-genet, der styrer produktionen af enzymet holokarboxylase syntase. Dette enzym aktiverer andre enzymer, der er essentielle for stofskiftet, ved at hæfte vitaminet biotin på disse (de såkaldte karboxylaser). Med andre ord er holocarboxylase syntase nødvendigt for, at biotin kan udfylde sin funktion. Mutationen fører til en mangel på holokarboxylase syntase og en deraf følgende defekt funktion af karboxylaserne og resulterende manglende evne til at omsætte næringsstoffer.

Arvelighed

Begge sygdomme nedarves i et autosmalt recessivt mønster.

Diagnosticering

Begge sygdomme indgår i de sygdomme, som nyfødte screenes for i forbindelse med PKU-testen eller hælblodprøven. Se boksen ’Læs også’ til højre for beskrivelsen.

Diagnosen stilles endeligt ved blod- og urinprøver. Læs mere om diagnosticering i Klinisk Genetisk Afdelings (’Rigshospitalet’) vejledning nedenfor i linksamlingen.

Behandling

Multipel karboxylase mangel kan ikke helbredes. Behandlingen består i livslang daglig tilskud af biotin.

Prognose

Ubehandlet kan sygdommen være livstruende eller føre til alvorlige neurologiske symptomer, såsom udviklingshæmning, motoriske forstyrrelser, døvhed og blindhed. Da nyfødte imidlertid screenes for multipel karboxylase mangel er der gode chancer for, at behandlingen kan indledes kort tid efter barnets fødsel, og at sygdommen således ikke vil påvirke barnets livskvalitet og levetid. Behandlingen kan ikke rette op på neurologiske skader, der er sket som følge af manglende behandling.

Nye tilfælde

Det anslås, at der fødes et barn med holokarboxylase syntase defekt for hver 100.000 nyfødte, hvilket svarer til, at der i Danmark fødes et barn med defekten cirka hvert andet år, men defekten er langt hyppigere på Færøerne, hvor der fødes ca 1 barn med sygdommen for hver 1500 nyfødte.

Det anslås, at der internationalt fødes et barn med biotinidase mangel (begge varianter) for hver 60.000 nyfødte. Det ville i Danmark svare til et barn om året.

Kilde: 

Orphanet - europæisk database over sjældne diagnoser
Genetics Home Reference
GeneReviews
Klinisk Genetisk Afdeling, RH

Forfatter Teksten er udarbejdet af medarbejdere på CSH på grundlag af de angivne kilder og er herefter kommenteret og lægefagligt kvalitetssikret af overlæge dr.med. Allan Meldgaard Lund fra Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet.
Udarbejdet: September 2010
Andre med samme diagnose? 

Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom

Der findes ingen netværksmedlemmer (kontaktpersoner) med denne diagnose. Hvis du ønsker at komme med i netværket eller høre nærmere om det, kan du via dette link henvende dig til Sjældne-netværket eller ringe til dem på tlf. 3314 0010

Betydningen af en god udredning 

Det er meget vigtigt, at der foretages en grundig udredning, som tydeliggør de forskellige symptomer, den sjældne diagnose indebærer for den enkelte. Der kan være tale om såvel lægefaglige, motoriske som psykosociale udredninger.

Syndromer kan ofte have sammensatte symptombilleder, der nødvendiggør en udredning af flere problemstillinger så forskelligartede som indlæringsvanskeligheder, smerter og organfejl. Det kan være naturligt at fokusere på det mest udtalte symptom, men manglende opmærksomhed på andre symptomer skaber risiko for fejludvikling. En række sjældne diagnoser kompliceres yderligere af, at handicappet er usynligt. Fx træthed, dårligt immunforsvar og kognitive problemer.

For at kunne yde mennesker med en sjælden diagnose den nødvendige medicinske behandling og sociale støtte er det derfor vigtigt at være opmærksom på både de enkelte symptomer og det samlede billede for den enkelte.

Støttemuligheder 

Betingelser for offentlig støtte

Handicap og kroniske tilstande kan komme til udtryk på meget forskellige måder. Deraf følger, at der vil være meget forskelligartede behov for offentlig støtte.

Offentlig støtte afgøres ud fra graden af funktionsnedsættelse (en fysisk eller psykisk begrænsning). Det er derfor vigtigt, at funktionsevnen vurderes og følges nøje, så der kan sætte ind med den nødvendige støtte, afhængigt af, hvordan syndromet kommer til udtryk. Nedenfor nævnes et eller flere eksempler på støttemuligheder. Der er her kun tale om generelle eksempler, som ikke nødvendigvis har relevans i alle tilfælde. Ønsker du individuel rådgivning, kan du henvende dig til din kommune eller Team Sjældne Handicaps Rådgivningsfunktion, hvor du kan komme til at tale med en socialrådgiver.

Merudgifter

Tabt arbejdsfortjeneste

Støtte i daginstitutionen og folkeskolen

Støtte i forbindelse med uddannelse

Mere faglig viden: 

Rigshospitalet (Klinisk Genetisk Afdeling)
Klinisk Genetisk Afdeling
Afsnit 4062
Blegdamsvej 9
2100 København Ø
Tlf.: 3545 4062

Videnscenter for hørehandicap
Kongevejen 256
2830 Virum
Tlf.: 45114171
Mail: videnscenter@hoerehandicap.dk

Socialstyrelsen
Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri
Fagområdet synshandicap
Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
Tlf.: 72 42 41 00
Mail: vihs@socialstyrelsen.dk

Danske og nordiske links: 

rarelink.dk
Nordisk linksamling. Information om sjældne handicap og kontaktmuligheder. Informationen er produceret af offentlige videnshavere på sjældne-handicap-området i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Rigshospitalet
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden, og Rigshospitalet har som sundhedsvidenskabeligt udviklingscenter særlige opgaver inden for patientbehandling, forskning og uddannelse.

Rigshospitalet
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden, og Rigshospitalet har som sundhedsvidenskabeligt udviklingscenter særlige opgaver inden for patientbehandling, forskning og uddannelse.

Internationale links: 

GeneReviews
Beskrivelser af sygdomme, hvor gen-tests anvendes i diagnostisering og genetisk rådgivning af patienter og familier med specifikke nedarvede tilstande. Informationen er på engelsk og primært målrettet læger.

OMIM
Online Mendelian Inheritance in Man Database med information om menneskelige gener og genetiske sygdomme og afvigelser. Informationen er på engelsk og målrettet læger og andre med medicinsk indsigt.

PubMed
En service fra U.S. National Library of Medicine som giver adgang til den bibliografiske database Medline samt anden biomedicinsk information. Informationen er på engelsk og målrettet læger og andre med medicinsk indsigt.

Orphanet
En database med information om sjældne sygdomme. Databasen indeholder en encyklopædi med beskrivelser, hvorfra der linkes videre til forskellige services, blandt andet foreninger og netværk. Artiklerne kan læses på både engelsk og fransk.

Genetics Home Reference
Artikler fra U.S. National Library of Medicine med information om genetiske tilstande og de gener eller kromosomer, der forårsager disse tilstande. Informationen er på engelsk og målretter sig både fagpersoner og patienter og deres pårørende.

Madisons Foundation
Madisons Foundations hjemmeside giver informationer til forældre om sjældne og alvorlige sygdomme hos børn. Informationen er på engelsk. Deres beskrivelser er skrevet af læger fra University of California in Los Angeles (UCLA).

eMedicine
En database med kvalitetssikret information om en bred vifte af sygdomme og syndromer, almindelige og sjældne, genetiske og ikke-genetiske. Informationen er på engelsk og primært målrettet læger.

Health on the Net foundation
Health on the Net (eller HON) er en non-profit, ikke-statslige organisation, som arbejder for at fremme, og vejledende om, pålidelige online medicinske og sundhedsmæssige oplysninger. Informationen er på engelsk og målrettet både fagpersoner og ikke fagpersoner.

National Institutes of Health (NIH) – Office of rare diseases (ORD)
ORD er den amerikanske sundhedsstyrelses (NIH) afdeling for sjældne diagnoser. Deres hjemmeside er en portal til information og research om sjældne diagnoser. Informationen er på engelsk og målrettet både fagpersoner og private.

OMIM
Online Mendelian Inheritance in Man Database med information om menneskelige gener og genetiske sygdomme og afvigelser. Informationen er på engelsk og målrettet læger og andre med medicinsk indsigt.

Erfaringer fra andre med samme diagnose: 

Foreningen Biotinidase Deficiency Family Support Group har en omfattende hjemmeside om sygdommen med mange links.