Socialstyrelsen
Sjældne Handicap

- find mere viden om sjældne handicap på socialstyrelsen.dk/handicap/sjaeldnehandicap

PDF-udskrift

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9

Patau syndrom




Andre betegnelser: Trisomi 13
Beskrivelse 

Syndromet er kendetegnet ved et forholdsvis lille kranie og misdannelser i hjernen. Der er misdannelser i midtansigtet med bl.a. små øjne, læbe-ganespalte og lavtsiddende ører.

Desuden er der medfødte hjertekar-misdannelser og som regel for mange fingre eller tæer. Børn med Patau syndrom er udviklingshæmmede i svær grad. Levealderen er almindeligvis ganske kort, og kun få børn lever flere år.
Patau syndrom er opkaldt efter lægen K. Patau, der i 1960 beskrev syndromet for første gang og fandt frem til, at det skyldes tilstedeværelsen af tre kromosomer nr. 13. Syndromet kaldes også trisomi 13.

Generel karakteristik: Patau syndrom (Trisomi 13)

Udseende

Hovedet er forholdsvist lille med et fladt ansigt. Panden skråner tydeligt bagud, og underkæben er mangelfuldt udviklet. Halsen er ofte kort med løse hudfolder bagtil.

Der er en række medfødte misdannelser i midtansigtet, der varierer meget. Der er bred næseryg og små øjne, som ofte vil være lukkede i en periode efter fødslen. Undertiden er der ingen øjne. Der kan være en spalte i øjenlåget. Der er høj smal gane og ofte ganespalte. Ligeledes er der ofte læbespalte, som kan være dobbelt. Ørerne er misdannede og lavtsiddende. Der kan være store modermærker i hovedet.

Børnene fødes ofte med ekstra fingre og tæer, og de kan være delvist sammenvoksede. Fingrene kan være krumme og ligge over hinanden. Neglene er smalle og vender ofte opad. Liniemønstrene i håndfladerne er som regel meget enkle.

Psykomotorisk udvikling

Børnene er udviklingshæmmede i svær grad.

Den psykomotoriske udvikling er afhængig af omfanget af misdannelser i hjernen og af barnets mulighed for aktiv deltagelse i samspil med omverdenen. Kort efter fødslen er børnene muskelsvage og bevæger sig kun lidt. Der kan efterhånden udvikles spasticitet. Leddene kan være stive og have nedsat bevægelighed. Der kan desuden være medfødt hofteskred.

Børnene har som regel trivselsproblemer efter fødslen med spisevanskeligheder og forstoppelse. Børnene udvikler sig meget langsomt. De vil sjældent udvikle kontrol over egne bevægelser og har behov for støtte ved alle aktiviteter. Børn, der lever lidt længere, vil gradvist vise tegn på, at de er knyttet til de personer, der drager omsorg for dem.

Nogle få børn lever mere end 1-2 år, men vil fortsat have vanskeligheder med muskelkontrollen. Disse børn vil eventuelt blive i stand til at sidde op kortvarigt, gå med støtte ved begge hænder, spise med fingrene samt bruge enkelte tegn.

Centralnervesystemet

Hjernen er forholdsvis lille og ufuldstændigt udviklet. Undertiden forekommer vand i hovedet. Der kan være øget mellemrum mellem kranieknoglerne, og fontanellerne i kraniet vil være større end normalt. Misdannelser i hjernen kan være årsag til kortvarige pauser i vejrtrækningen på 10-20 sekunder, som kan påvirke søvnrytmen. Børnene har ofte muskelsitren eller epilepsi.

Syn og hørelse

Børnene har fra fødslen meget små øjeæbler, eller de kan være født uden øjne. Børnene har ofte lukkede øjne den første tid efter fødslen, da de ikke kan se eller kun se meget svagt. Det er meget forskelligt, hvornår de begynder at åbne dem. Der kan både forekomme overfølsomhed og manglende reaktion på lys.

Børnene har som regel stærkt nedsat syn p.g.a. misdannelser af nethinde og regnbuehinde, uklar linse og andre misdannelser. Grå stær er almindeligt, og mange børn får hyppige øjeninfektioner, da øjelåget kan være meget stort i forhold til øjeæblet. Der er ofte spalte i øjets regnbuehinde.

Hørenedsættelse eller døvhed er almindeligt og skyldes især misdannelser i det indre øre.

Misdannelser i hjerte-karsystemet

Misdannelser i hjerte-karsystemet er meget almindelige. Hyppigst forekommer hul i skillevæggen mellem hjertekamrene, misdannelser af klapperne i den store lungepulsåre og legemspulsåre. De karforbindelser, der i fostertilværelsen fører blodet uden om lungerne, lukkes undertiden ikke som normalt ved fødslen. Huden er ofte blåmarmoreret, da misdannelserne i hjerte-karsystemet kan give mangelfuld iltning af blodet.

Misdannelser i øvrige organer

Der er ofte misdannelser i urinveje og nyrer, bl.a. cystenyrer. Nyrerne kan være mangelfuldt udviklede og have en usædvanlig form.

Brok ved navle, lyske eller i mellemgulv er almindeligt. Tyktarmen kan være forkert placeret.

Kønsorganerne er som regel misdannede. Hos drengene er der ofte lille penis og misdannelser af pungen. Testiklerne forbliver som regel i bughulen. Den hyppigste misdannelse hos pigerne er forstørret klitoris og dobbelt livmoder.

Ofte har barnet ingen brystvorter.

Skeletmuskulatur og fedtvæv er som regel mangelfuldt udviklet. Børnene udvikler ofte rygskævhed i form af sidekrumning af hvirvelsøjlen. Dette kan skyldes, at den ene halvdel af ryghvirvlerne mangler.

Vækst

Ved fødslen har børnene normal længde, men vejer som regel lidt mindre end normalt, trods sædvanlig graviditetslængde.

Diagnosen

Diagnosen stilles ved kromosomanalyse, som viser 3 kromosomer af nr. 13 i stedet for normalt kun 2.

Årsag og arvegang

Patau syndrom skyldes et ekstra kromosom nr. 13, hvorfor syndromet også kaldes trisomi 13.

Syndromet opstår almindeligvis som en nymutation, dvs. det optræder for første gang i slægten hos det nyfødte barn. Sandsynligheden for, at en familie, der har fået barn med Patau syndrom, vil få endnu et barn med syndromet, er derfor meget lille. Familier, som har fået barn med Patau syndrom, eller som har fået konstateret, at et tidligere foster har haft syndromet, kan få genetisk rådgivning, hvor der bl.a. redegøres for risikoen.

I enkelte tilfælde kan syndromet skyldes, at en af forældrene har en ændring i arveanlægget, kaldet en translokation. Denne er uden problemer for forælderen, men det kan betyde, at der er en let øget risiko for, at et kommende foster også vil have Patau syndrom.

Undertiden forekommer det ekstra kromosom nr. 13 kun i nogle af barnets celler, da fejlen først er indtruffet efter befrugtningen, men meget tidligt i fosterudviklingen. Der er da tale om en mosaik. Dette vil ofte medføre et mindre svært sygdomsbillede, men alle grader af sygdommen forekommer ved mosaik.

Særlige funktions- og indsatsområder: Patau syndrom (Trisomi 13)

Kontrol og behandling Børnene kan ikke helbredes for Patau syndrom, og behandlingen vil derfor være symptomatisk og lindrende i den levetid, barnet har.

Behandlingsindsatsen må tage højde for barnets almene tilstand, og forældrene må støttes i at være sammen med barnet, at kommunikere med barnet og at yde pleje og omsorg.

Hvorvidt man vil operere et barn med Patau syndrom eller iværksætte intensiv behandling, er en svær beslutning. Er barnet meget sygt med svære komplikationer, er der som regel ikke muligheder for behandling, fordi barnet ikke kan tåle det. Har barnet mindre alvorlige symptomer og viser tegn på levedygtighed, kan der være grund til en aktiv behandlingsindsats.

Det er vigtigt, at forældrene under hele forløbet bliver grundigt informeret om barnets tilstand og om de mulige konsekvenser af forskellige behandlinger.

Det er vigtigt, at det enkelte barn vurderes grundigt af en børnelæge med kendskab til syndromet. Undersøgelser, der gør ondt eller er meget generende for børnene, må undgås.

De forskellige misdannelser, især hjertemisdannelser, må undersøges og afklares m.h.p. mulig lindring med medicin.

Synet vurderes lige efter fødslen, og synskonsulent skal tilknyttes. Hvis børnene har defekt regnbuehinde eller øjenbetændelse, er der som regel øget lysfølsomhed, og beskyttende briller kan være nødvendige.

Hørelsen vurderes ved særlig undersøgelse, når barnet er omkring en måned gammel, og tunghøre- eller døvekonsulenter skal tilknyttes ved hørenedsættelse. Det er vigtigt, alle sanser får optimale muligheder for at fungere, og høreapparat er til gavn for børn med hørerest.

Børnene vil hyppigt få behandlingskrævende infektioner med høj feber. Det kan f.eks. være almindelige forkølelser eller infektion i øjne, mellemører, luftveje eller i urinvejene p.g.a. nyre- og urinvejsmisdannelser. Nyrefunktionen kan efterhånden blive nedsat. Infektionerne bliver mere sjældne med alderen.

Børnenes spiseproblemer betyder, at de fleste i begyndelsen får mad via en sonde, men amning må forsøges. Sondemaden kan være den udmalkede modermælk. Der skal gives hyppige små måltider, og det tager som regel meget lang tid at give børnene mad. Spisevanskelighederne kan skyldes muskelsvaghed, synkebesvær eller misdannelser som f.eks. læbe-ganespalte. Sondemadning kan ske ved at tilslutte en elektrisk pumpe til sonden, så maden langsomt pumpes ind. Barnet kan da gives mad under søvn, både dag og nat. Dette giver tid til andre former for samvær om dagen. Diætist og sundhedspersonale kan støtte og vejlede forældrene.

Forstoppelse behandles medicinsk eller ved særlig kost, f.eks. tilsætning af laktulosesaft til maden. Også her kan en diætist være behjælpelig med råd.

Eventuelle kramper kan behandles medicinsk. Børnene kan almindeligvis modtage de normale børnevaccinationer, undtagen kighostevaccination.

Motorisk funktion

Fysio- og ergoterapeut skal tilknyttes tidligt i forløbet og kan løbende vurdere behovet for indsats i relation til barnets samlede tilstand. Indsatsen vil være støttende i forhold til den motoriske udvikling, barnet viser. I mange tilfælde har intensiv træning ingen mening.

Sansestimulation er vigtig ligesom opøvelse af kendskab til egen krop, hvilket giver øget tryghed i forhold til omgivelserne. Indsatsen kan f.eks. foregå ved babymassage, kropssange, rytmeboks, resonansplade, sansematerialer og "Det lille rum". Hjælpemidlet "Det lille rum" kan stimulere barnets forskellige sanser og give barnet en fornemmelse af egne yderpunkter, bevægelsers betydning, og genkendelsens glæde. Det ældre barns muligheder for at være aktiv og medbestemmende kan f.eks. øges ved kontaktlegetøj, hvor tænd-sluk funktionen er let at betjene.

Stimulation af mundmuskulaturen kan afhjælpe spiseproblemer. Endvidere stimulation og støtte til brug af svage eller stive muskler eller led, bl.a. hofteled, for at forebygge fejlstillinger m.m. Bassintræning er som regel velegnet, ligesom træning gennem sang og leg. Afhængig af børnenes udvikling og alder kan det blive aktuelt med øvelser, der fremmer deres muligheder for at kravle og stå, f.eks. øvelser, der gør fødderne mere bevægelige.

Forskellige hjælpemidler kan drøftes med fysio- og ergoterapeut. F.eks. kan rygskævheden og vejrtrækningsbesværet aflastes og forbedres med en indsats af træ eller skumgummi i barnets stol og klapvogn samt brug af skalstol. Ligeledes kan en specielt tilskåret madras med kileform i den øverste del lette barnets vejrtrækning i seng og barnevogn.

Indsatsen i forhold til de svageste børn må overvejes i samråd mellem forældre og fagpersonale, herunder fysio- og ergoterapeut, og må være bestemt af barnets samlede tilstand. Her vil en intensiv træning ikke have nogen mening, og istedet må der sørges for den daglige livskvalitet med hjælp til sansestimulation og kommunikation med barnet.

Kommunikation, sprog og indlæring

Selvom barnets sansefunktioner er nedsatte, vil barnet være født med en parathed til at indgå i samspil med sine forældre. Det vil imidlertid have vanskeligere ved at bearbejde informationer og regulere sine reaktioner. For at støtte kontakten mellem barn og forældre må forældrene bl.a. lære at tolke barnets små signaler for afværgen og tilnærmen, som f.eks. kan aflæses ved åndedræt, hudfarve og mundbevægelser. Forældrene skal støttes i at følge barnets afværgesignaler ved at dæmpe alle påvirkninger og i at følge barnets tilnærmesignaler ved at give umiddelbar kontakt. Det er vigtigt, at forældrene er opmærksomme på barnets initiativer i samspillet, dets behov for pauser i kontakten samt hvilken rytme, der passer barnet bedst.

Forældre må vejledes i brugen af øvelser og lege, de kan foretage sammen med barnet. Dette kan give flere muligheder i samværet med barnet og for nogle forældre mindske en følelses af afmagt.

Barnet vil have behov for, at forældre og andre omsorgsgivere er opmærksomme på alle måder, man kan gøre sig forståelig på, og f.eks. reagerer på hinandens mimik, gestus og kropssprog. Da det ofte er vanskeligt at vurdere arten og omfanget af funktionsforstyrrelserne, er det vigtigt at give barnet så mange kommunikationsmuligheder som muligt. F.eks. må man at være opmærksom på kommunikationshjælpemidler, der kan støtte barnets aktive udtryk. Fotos og visuelle symbolsystemer kan tilbydes for at se, om barnet kan bruge sit syn i kommunikationen.

Hvor det er muligt, skal forældrene tilbydes deltagelse i spæd- og småbørnegrupper, der arbejder med kontakt og udviklende samspil. Der skal tilbydes kontakt til kommunens Pædagogisk-Psykologiske Rådgivning, Småbørnskonsulent fra Refnæsskolen og døvblindekonsulent fra Ålborgskolen. Disse fagpersoner har viden om særlig indsats til stimulation og leg, når sanserne er påvirkede. Da der er fagpersoner fra flere institutioner, er det vigtigt, at én af disse får rollen som koordinator og den, der har den primære kontakt til familien.

Konsulenterne kan også anbefale særlige hjælpemidler og legetøj. Et hjælpemiddel er f.eks.Waldmanlampen, der giver et ikke-blændbart, koldt lys, som øger udnyttelsen af synsevnen.

Enkelte børn vil eventuelt kunne indlære enkelte dagligdags gøremål og vil fortsætte med at kunne udvikle sig, omend langsomt. Nogle børn vil kunne tilknyttes specialbørnehave. Speciallegetøj kan udlånes fra legetek, hvis et sådant findes i kommunen. Legetøj kan med fordel være med lyde, dufte, klare farver og lignende, der kan stimulere flere sanser.

Støttebehov i forhold til den sociale lovgivning

Den kommunale forvaltning yder støtte efter behov. Det er vigtigt, at de mange involverede fagpersoner udpeger en koordinator for den mangesidede indsats i forløbet.

Der kan ydes hel eller delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til en af forældrene, så længe barnet har behov for pasning og pleje i hjemmet samt ved ledsagelse til ambulante behandlinger og undersøgelser. Denne ydelse kan bibeholdes 3 måneder efter barnets død. Ved alvorlig sygdom og indlæggelse kan begge forældre få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Der er ofte behov for aflastningsforanstaltninger i hjemmet, f.eks. hjælp til de praktiske opgaver eller til periodevis pasning og pleje af barnet, så forældrene kan få sovet, foretage sig andre aktiviteter eller tage sig af eventuelle søskende. Den daglige pleje og hygiejne af barnet er meget tidskrævende det første år p.g.a. spiseproblemer, infektioner og ringe søvn. Forældrene får som regel ikke sovet de første mange måneder, med mindre der er aflastning. Aflastningsforanstaltninger uden for hjemmet, f.eks. hos aflastningsfamilie eller aflastningsinstiution, kan blive nødvendig.

Merudgifter p.g.a. barnets handicap dækkes, f.eks. til diæt, medicin, eventuelt særligt kosttilskud, sonder og engangssprøjter, særligt legetøj, befordring, vask og bleer. Hjælpemidler ydes afhængig af det enkelte barns behov. Det er f.eks. særligt tilskårede madrasser, skråstol, skalstol, Waldmanlampe, "Det lille rum", båndoptager med speciel tænde- og slukkeknap. Endvidere hjælpemidler til forbedring af syns- og hørevanskeligheder.

Barnets begrænsede levealder giver særligt behov for hurtige beslutninger og bevillinger.

Forløb og prognose Mange børn lever under 1 uge eller er dødfødte, mens nogle børn lever et eller flere år. I meget sjældne tilfælde kan de leve til ungdomsalderen. Livslængden er afhængig af sværhedsgraden af de misdannelser, barnet er født med.

Den hyppigste dødsårsag er, at barnet pludseligt ophører med at trække vejret, sandsynligvis på grund af misdannelser i hjernen. Andre hyppige dødsårsager er medfødte misdannelser i hjerte-karsystemet samt lungebetændelse.

Børnene har som regel mange opvågninger under søvnen og græder meget de første måneder, også om natten. Gråden er meget svag og ligger i et højt toneleje.

Uanset misdannelser vil et nyfødt barn med Patau syndrom have trangen til og behov for den føde, varme og kontakt, som det umiddelbart har fået under fostertilværelsen. Denne trang får et nyfødt barn tilgodeset gennem forældrenes omsorg, og uden denne omsorg vil barnet ikke udvikle sig. Omsorgen har betydning for livskvalitet og -længde.

I langt de fleste tilfælde vil forældrene være helt uforberedte på, at de skal knytte en tæt kontakt til et barn, som har en meget forkortet levetid. Det kan ikke på forhånd siges, hvor lang tid de får sammen. I denne situation må fagpersonalet være meget opmærksom på, om der er behov for at støtte barn og forældres tilknytning. Forældrenes umiddelbare parathed til at tage barnet til sig kan blive blandet med en bekymring for at knytte den tætte kontakt, som de ved vil blive mere eller mindre kortvarig. Denne bekymring kan have sin baggrund i forestillinger om, at tabet af barnet vil føles des større, jo tættere de knytter sig. Dette er imidlertid ikke korrekt. Almindeligvis vil en god og tæt kontakt til barnet være en væsentlig forudsætning for, at forældrene kan tage afsked med deres barn med visheden om, at de som forældre gjorde, hvad de kunne.

For mange forældre vil det være vigtigt at få barnet tidligt døbt, hvilket eventuelt må ske på hospitalet. Det kan også have stor betydning for forældrene at få barnet fotograferet.

De fleste forældre ønsker deres barn med hjem og må da tilbydes den nødvendige plejemæssige støtte i hjemmet. Omsorgen og kontakten til barnet har som regel bedre muligheder i egne omgivelser. Enkelte forældre kan af forskellige grunde foretrække at få barnet passet på hospitalet, når livslængden forventes at blive meget kort.

Ud over at forældre under hele forløbet skal have grundig information om barnet, skal de også tilbydes psykologisk og social støtte i de svære beslutninger, der skal tages. Så længe barnet lever, har forældrene først og fremmest brug for støtte til deres samspil med barnet, som på grund af sine sansemæssige forstyrrelser indgår i et samspil på andre måder, end forældrene forventer. Behovet for at få snakket deres egne reaktioner igennem viser sig som regel først senere. Forældre kan da have brug for støtte fra en psykolog eller en af de fagpersoner, der har deltaget i forløbet. Også støtte fra ligestillede kan være en hjælp for forældrene.

Nye tilfælde: I Danmark fødes i gennemsnit omkring fem børn om året med Patau syndrom. Der fødes lidt flere piger end drenge, og som regel lever piger lidt længere end drenge. En del fostre med Patau syndrom aborteres spontant
Udarbejdet: 1996
Andre med samme diagnose? 

Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom

Der findes netværksmedlemmer (kontaktpersoner) for denne diagnose. Hvis du ønsker kontakt, kan du via dette link henvende dig til Sjældne-netværket eller ringe til dem på tlf. 3314 0010.

Betydningen af en god udredning 

Det er meget vigtigt, at der foretages en grundig udredning, som tydeliggør de forskellige symptomer, den sjældne diagnose indebærer for den enkelte. Der kan være tale om såvel lægefaglige, motoriske som psykosociale udredninger.

Syndromer kan ofte have sammensatte symptombilleder, der nødvendiggør en udredning af flere problemstillinger så forskelligartede som indlæringsvanskeligheder, smerter og organfejl. Det kan være naturligt at fokusere på det mest udtalte symptom, men manglende opmærksomhed på andre symptomer skaber risiko for fejludvikling. En række sjældne diagnoser kompliceres yderligere af, at handicappet er usynligt. Fx træthed, dårligt immunforsvar og kognitive problemer.

For at kunne yde mennesker med en sjælden diagnose den nødvendige medicinske behandling og sociale støtte er det derfor vigtigt at være opmærksom på både de enkelte symptomer og det samlede billede for den enkelte.

Mere faglig viden: 

Klinisk genetiske afdelinger
Søg efter nærmeste sygehus via ovenstående link

Danske og nordiske links: 

rarelink.dk
Nordisk linksamling. Information om sjældne handicap og kontaktmuligheder. Informationen er produceret af offentlige videnshavere på sjældne-handicap-området i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Internationale links: 

eMedicine
En database med kvalitetssikret information om en bred vifte af sygdomme og syndromer, almindelige og sjældne, genetiske og ikke-genetiske. Informationen er på engelsk og primært målrettet læger.

Contact a Family
Britisk netsted for familier med handicappede børn, og for professionelle, der arbejder med handicappede eller er interesserede i at kende mere til deres behov. Informationen er på engelsk

Genetics Home Reference
Artikler fra U.S. National Library of Medicine med information om genetiske tilstande og de gener eller kromosomer, der forårsager disse tilstande. Informationen er på engelsk og målretter sig både fagpersoner og patienter og deres pårørende.

National Institutes of Health (NIH) – Office of rare diseases (ORD)
ORD er den amerikanske sundhedsstyrelses (NIH) afdeling for sjældne diagnoser. Deres hjemmeside er en portal til information og research om sjældne diagnoser. Informationen er på engelsk og målrettet både fagpersoner og private.

Madisons Foundation
Madisons Foundations hjemmeside giver informationer til forældre om sjældne og alvorlige sygdomme hos børn. Informationen er på engelsk. Deres beskrivelser er skrevet af læger fra University of California in Los Angeles (UCLA).

Family Village
Amerikansk netsted for handicappede børn og voksne, deres familier, venner og hjælpere. Her er links til information om diagnoser, foreninger og diskussionsfora. Informationen er på engelsk.

MedlinePlus
MedlinePlus Medical Encyclopedia samler information fra det amerikansk National Library of Medicine, The National Institutes of Health (NIH), og andre statslige og sundhedsrelaterede organisationer. Informationen er på engelsk og målrettet både fagpersoner og private.

Medpedia
Medpedia er et Wikipedia inspireret site (vidensdeling på nettet), hvor fagfolk fra hele verden skriver om viden indenfor den medicinsk verden. Teksterne er på engelsk, og henvender sig både til fagfolk og private.

Children's Hospital Boston
Et af USAs største børnehospitaler beliggende i Boston. De har en række beskrivelser på engelsk af sjældne diagnoser. Informationen er på engelsk og målrettet både fagpersoner og private.

Orphanet
En database med information om sjældne sygdomme. Databasen indeholder en encyklopædi med beskrivelser, hvorfra der linkes videre til forskellige services, blandt andet foreninger og netværk. Artiklerne kan læses på både engelsk og fransk.

NORD
The National Organisation for Rare Disorders. Database med beskrivelser af sjældne sygdomme. NORD er et non-profit, frivillig sundhedsorganisation. Informationen er på engelsk.

Erfaringer fra andre med samme diagnose: 

Der findes bl.a. følgende internationale supportgrupper: Living with Trisomy13 og Support Organization for Trisomy 18, 13, and Related Disorders (SOFT)


Læs også: