Socialstyrelsen
Sjældne Handicap

- find mere viden om sjældne handicap på socialstyrelsen.dk/handicap/sjaeldnehandicap

PDF-udskrift

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9

Tyrosinæmi type 1




Andre betegnelser: Hepatorenal tyrosinæmi, Tyrosinose type 1, Hereditær infantil tyrosinæmi
Beskrivelse 
Introduktion

Tyrosinæmi type 1 tilhører en gruppe af arvelige stofskiftesygdomme, som skyldes mangel på enzymer, der nedbryder aminosyren tyrosin. Tyrosin er en af de 21 aminosyrer, der indgår i dannelsen af protein. Ud over at være bestanddel af proteiner indgår tyrosin som forstadium i dannelsen af hormoner (thyroxin og katekolaminer) og farvepigment (melanin). Normalt nedbrydes det tyrosin, kroppen ikke skal bruge. Ved tyrosinæmi fører en fejl i denne nedbrydningsproces til, at giftige stoffer ophober sig og skader livsvigtige organer, primært lever og nyrer.

Tyrosinæmi type 1 hedder også hereditær infantil tyrosinæmi. Hepatorenal tyrosinæmi, tyrosinose og tyrosinosis er ældre betegnelser for tyrosinæmi.

Symptomer

Tyrosinæmi type 1 findes både i en akut tidligt debuterende (early-onset acute) og i en kronisk senere debuterende (late onset chronic) form.

Ved den akutte form viser symptomerne sig mellem 15 dage til tre måned efter fødslen. Barnet tager ikke tilstrækkeligt på i vægt, får feber, diarre, opkast og blod i afføringen (på grund af øget blødningstendens sekundært til leversvigt). Barnet har ofte en lav glukosekoncentration i blodet. Leveren er forstørret og ofte ses også gulsot samt en øget tendens til blødninger, fx fra næsen. Forstørret milt, blodforgiftning og væskeophobning med udspilet bug (ascites) og opsvulmede ben er andre symptomer. Ubehandlet udvikler sygdommen sig hurtigt til at være livstruende, på grund af leversvigt og koagulationsproblemer.

Ved den kroniske form viser symptomerne sig senere, men sædvanligvis inden barnet er seks måneder gammelt. Symptomerne er mindre dramatiske og viser sig mere gradvist. Barnet vil ofte have en forstørret lever og milt. Der vil være svigtende leverfunktion og nyresygdom med manglende evne til at holde på vigtige salte, hvorved der udvikles en type af engelsk syge (rachitis pga. Fanconi-syndrom). Der ses også symptomer som ved akut intermitterende porfyri, en arvelig stofskiftesygdom, der skyldes enzymfejl i dannelsen af det iltbærende stof i blodet, hæmoglobin, nemlig bugsmerter, polyneuropati, og højt blodtryk. Ubehandlet er også den sent debuterende form livstruende, da den med tiden fører til leversvigt eller leverkræft (hepatocellulært karcinom).

Årsag

Tyrosinæmi type 1 er en arveligsygdom, der skyldes mangel på ét af de enzymer, der er nødvendige for den trinvise nedbrydning af tyrosin, nemlig enzymet fumarylacetoacetase. Den defekte funktion af enzymet skyldes en mutation i genet FAH, som befinder sig på kromosom 15 (15q23-q25) og som styrer produktionen af dette enzym. Personer med tyrosinæmi type 1 har kun lidt eller overhovedet intet af enzymet. Tyrosin kan derfor ikke nedbrydes, men ophober sig i stedet i kroppens organer. Herudover dannes flere skadelige biprodukter, bla. succinylacetone (SA) og succinylacetoacetat (SAA), som er ansvarlige for nyre- og leverskaderne. Ophobning af succinylaceton medfører symptomer som ved akut intermitterende porfyri.

Arvelighed

Tyrosinæmi type 1 har en autosomal recessiv arvegang.

Diagnosticering

Det er sædvanligvis de kliniske symptomer, der giver anledning til mistanke om diagnosen. Diagnosen kan bekræftes ved urin- og blodprøve, hvor der analyseres for indhold af tyrosin og organiske syrer, herunder biprodukterne succinylacetone og succinylacetoacetat.

Fosterdiagnostik er mulig ved gentest forudsat, at mutationen i FAH er kendt i familien.

Behandling

Tyrosinæmi type 1 kan ikke helbredes og kræver livslang behandling. Behandlingen består i medicin og diæt.

Da tyrosin findes i mange typer af føde, er en speciel tilrettelagt diæt helt essentiel i behandlingen af tyrosinæmi type 1. Det er vigtigt, at maden overholder almindelige krav til lødighed for at sikre barnets trivsel og vækst og at indtaget af aminosyrerne fenylalanin og tyrosin kontrolleres strikt. At fastlægge og holde en diæt kræver livslang engagement og samarbejde mellem højtkvalificerede eksperter i ernæring og biokemi. Diæten skal tilpasses individuelt, idet barnet skal have de nødvendige proteiner for at kunne vokse normalt. Der findes i dag færdige proteinerstatningsprodukter til børn og voksne med tyrosinæmi type 1. Ved hjælp af blodprøver kan man kontrollere koncentrationen af tyrosin og fenylalanin, og tilpasse kosten efter dette kombineret med barnets vækst.

Medicinsk behandles med Orfadin (nitisinone), der er et orphan drug udviklet til behandling af tyrosinæmi type 1. Orfadin blokerer nedbrydningen af tyrosin på nogle trin højere end patientens enzymblok og forhindrer derved dannelsen af de giftige biprodukter succinylacetone og succinylacetoacetat. Hermed reduceres risikoen for nyre- og leverskade, leverkræft samt neurologiske komplikationer. Det er fortsat meget vigtigt at overholde overstående strenge diæt.

Til trods for ovenstående behandlingsmetoder udvikler enkelte personer med tyrosinæmi type 1 alligevel leverskader, som kan være livstruende. I disse tilfælde kan det blive nødvendigt at foretage en levertransplantation. Det drejer sig især om patienter, der diagnosticeres sent og dermed kommer sent i behandling. Der er således en bedre effekt af behandlingen, hvis den startes tidligt end hvis den startes sent. Derfor indgår tyrosinæmi nu i den vifte af sygdomme, som nyfødte screenes for ved fødslen (den såkaldte PKU-test).

Læs yderligere om diagnose og behandling i Rigshospitalets Center for Medfødte Stofskiftesygdommes vejledning.

Prognose

Tyrosinæmi type 1 er den mest alvorlige af tyrosinæmityperne, og ubehandlet er sygdommen altid livstruende. Tyrosinæmi type 1 kan ikke helbredes og kræver livslang behandling. Siden behandling med Orfadin blev introduceret i 1991, er udsigterne for børn med tyrosinæmi type 1 blevet væsentligt forbedret. Da man udelukkende kunne behandle med diæt var kun 29 % af børnene med akut debuterende tyrosinæmi type 1 i live to år efter at behandlingen var indledt. Ved en kombination af diæt og behandling med Orfadin overlever over 90 %. Denne behandling har desuden for en stor del af børnene ført til normal vækst, forebyggelse af forandringer i lever og nyrer samt forbedret disse organers funktion. Man har dog endnu kun begrænset viden om Orfadins langtidsvirkning og sen udvikling af leverkræft kan ikke udelukkes omend hyppigheden med sikkerhed er betydeligt reduceret, specielt for børn der starter behandling før 1 årsalderen.

Det er normalt ikke nødvendigt at begrænse barnets aktiviteter, hvis det behandles medicinsk og med diæt. De fleste børn lever et almindeligt liv og kan følge en almindelig skolegang.

Nye tilfælde: Man anslår at der på verdensplan er et tilfælde med tyrosinæmi type 1 pr. 100.000 nyfødte. Det ville i Danmark svare til ca. to tilfælde på tre år
Anslået antal i Danmark: 9
Kilde: 

Orphanet - europæisk database over sjældne diagnoser
Den svenske socialstyrelses vidensdatabase om sjældne diagnoser
eMedicine
Genetics Home Reference
GeneReviews
Madisons Foundation
National Organisation for Rare Disorders

Forfatter Teksten er udarbejdet af medarbejdere på CSH på grundlag af de angivne kilder og er herefter kommenteret og lægefagligt kvalitetssikret af overlæge dr.med. Allan Meldgaard Lund fra Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet.
Udarbejdet: April 2010
Andre med samme diagnose? 

Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom

Der findes netværksmedlemmer (kontaktpersoner) for denne diagnose. Hvis du ønsker kontakt, kan du via dette link henvende dig til Sjældne-netværket eller ringe til dem på tlf. 3314 0010.

Betydningen af en god udredning 

Det er meget vigtigt, at der foretages en grundig udredning, som tydeliggør de forskellige symptomer, den sjældne diagnose indebærer for den enkelte. Der kan være tale om såvel lægefaglige, motoriske som psykosociale udredninger.

Syndromer kan ofte have sammensatte symptombilleder, der nødvendiggør en udredning af flere problemstillinger så forskelligartede som indlæringsvanskeligheder, smerter og organfejl. Det kan være naturligt at fokusere på det mest udtalte symptom, men manglende opmærksomhed på andre symptomer skaber risiko for fejludvikling. En række sjældne diagnoser kompliceres yderligere af, at handicappet er usynligt. Fx træthed, dårligt immunforsvar og kognitive problemer.

For at kunne yde mennesker med en sjælden diagnose den nødvendige medicinske behandling og sociale støtte er det derfor vigtigt at være opmærksom på både de enkelte symptomer og det samlede billede for den enkelte.

Støttemuligheder 

Medicintilskud

Mere faglig viden: 

Rigshospitalet (Klinisk Genetisk Afdeling)
Klinisk Genetisk Afdeling
Afsnit 4062
Blegdamsvej 9
2100 København Ø
Tlf.: 3545 4062

Danske og nordiske links: 

rarelink.dk
Nordisk linksamling. Information om sjældne handicap og kontaktmuligheder. Informationen er produceret af offentlige videnshavere på sjældne-handicap-området i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Rigshospitalet
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden, og Rigshospitalet har som sundhedsvidenskabeligt udviklingscenter særlige opgaver inden for patientbehandling, forskning og uddannelse.

Medicin.dk
Medicin.dk har det formål at give en vejledning i anvendelsen af lægemidler til mennesker. Målgruppe er sundhedsprofessionelle, f.eks. læger, tandlæger og farmaceuter.

Statens serum institut
Statens Serum Institut (SSI) er en statsvirksomhed under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Informationen er på dansk og primært målrettet læger og andre i sundhedssektoren.

Internationale links: 

eMedicine
En database med kvalitetssikret information om en bred vifte af sygdomme og syndromer, almindelige og sjældne, genetiske og ikke-genetiske. Informationen er på engelsk og primært målrettet læger.

Orphanet
En database med information om sjældne sygdomme. Databasen indeholder en encyklopædi med beskrivelser, hvorfra der linkes videre til forskellige services, blandt andet foreninger og netværk. Artiklerne kan læses på både engelsk og fransk.

Genetics Home Reference
Artikler fra U.S. National Library of Medicine med information om genetiske tilstande og de gener eller kromosomer, der forårsager disse tilstande. Informationen er på engelsk og målretter sig både fagpersoner og patienter og deres pårørende.

OMIM
Online Mendelian Inheritance in Man Database med information om menneskelige gener og genetiske sygdomme og afvigelser. Informationen er på engelsk og målrettet læger og andre med medicinsk indsigt.

Madisons Foundation
Madisons Foundations hjemmeside giver informationer til forældre om sjældne og alvorlige sygdomme hos børn. Informationen er på engelsk. Deres beskrivelser er skrevet af læger fra University of California in Los Angeles (UCLA).

PubMed
En service fra U.S. National Library of Medicine som giver adgang til den bibliografiske database Medline samt anden biomedicinsk information. Informationen er på engelsk og målrettet læger og andre med medicinsk indsigt.

Health on the Net foundation
Health on the Net (eller HON) er en non-profit, ikke-statslige organisation, som arbejder for at fremme, og vejledende om, pålidelige online medicinske og sundhedsmæssige oplysninger. Informationen er på engelsk og målrettet både fagpersoner og ikke fagpersoner.

National Institutes of Health (NIH) – Office of rare diseases (ORD)
ORD er den amerikanske sundhedsstyrelses (NIH) afdeling for sjældne diagnoser. Deres hjemmeside er en portal til information og research om sjældne diagnoser. Informationen er på engelsk og målrettet både fagpersoner og private.

NORD
The National Organisation for Rare Disorders. Database med beskrivelser af sjældne sygdomme. NORD er et non-profit, frivillig sundhedsorganisation. Informationen er på engelsk.

Orphanet Journal of Rare Diseases
Orphanet Journal of Rare Diseases er et engelsksproget online tidsskrift med artikler om sjældne sygdomme. Det er Orphanets (den europæiske portal for sjældne sygdomme og sjældne lægemidler) officielle tidsskrift.

GeneReviews
Beskrivelser af sygdomme, hvor gen-tests anvendes i diagnostisering og genetisk rådgivning af patienter og familier med specifikke nedarvede tilstande. Informationen er på engelsk og primært målrettet læger.


Læs også: